Fædrenelandskjærlighed og Frihedssind altid har straalet i den reneste Glands skjøndt de vare parrede med Følelser, man nu anseer usorenelige dermed og derfor lidt efter lidt har udrevet af sine Hjerter? Der var Trofasthed imod, inderlig Hengivenhed, dyb Ærefrygt for Regjeringen, Agtelse for Lovene og Anstændighed, Godmodighed, Tillid f og Fortrolighed, Beskedenhed, Liv og Lyst i gamle Norge, førend en misforstaaet og ilde anvendt Beskjæftigelse med de offentlige Anliggender lagde os i Lænker. Man elskede sin Konge, troede hinanden indbyrdes, agtede Fremmede og havde Sands for alt hvad der pryder saavel Borgeren som Mennesket. Derfor arbeidede man med muntert og freidigt Sind til eet Maal, erkjendte at eet helligt Baand omslyngede alle, betragtede sig ikke blot som Normænd men og som Medlemmer af den øvrige civiliserede Verden, og forfulgte ikke dem, der tænkte anderledes i Punkter, hvis Værd ene lader sig afgjøre efter Enhvers Samvittighed og redelige Overbeviisning Derfor herskede der Enighed i Norges Dale; de Gamle holdtes i Ære og man samledes om dem for af deres Modenhed og prøvede Erfaring at høste nyttige Lærdomme; derfor vare vi lykkelige og erkjendte med levende Taknemmelighed, at de Savn, vor isolerede Stilling og Landets adspredte Befolkning nødvendigviis maatte medføre, opveiedes fuldeligen ved den indre og ydre Fred, vi vare velsignede med. Kunne vi rose os af at dette er Tilfældet nu? Maae vi ikke tilstaae, at Selvraadighed og Indbildskhed har naaet en frygtelig Høide, at vi foragte alt hvad der ikke passer i vore egoistiske Planer, at vi ingen Skranker ville taale, at vi have tabt Sandsen for det Mine og Skjønne, at alle blide Følelser have maattet vige for politiske Betragtninger, at ethvert Hensyn til de Forhold, Natur og Opdragelse have indstiftet, er tilsidesat for misforstaaede Begreber om Lighed, og at Øiemedet, om man forresten har noget, søges opnaaet ved allehaande, endog de laveste Midlers. Betragt vort offentlige Liv i dets forskjellige Yttringer, og man vil for-
