arbeide sig derhen ved ædle, anstændige Midlers Hvad nytter de bedste Forsætter, naar man ikke er istand til at anvende anden Maalestok i det store Statsliv end den lille, man bruger i sin egen underordnede Stilling? og hvad kan Fædrenelandet vente sig af Mænd, som, ubekjendte med Verdens alvorlige Skole, bilde sig ind at kunne undvære de Lærdomme, denne alene giver, eller at dens Viisdom er dem medfødt? Det magre Udbytte og de deraf flydende sørgelige Følger have aabenbaret sig paa mangehaande Maader, deriblandt ogsaa ved det Brug, Odelsthinget flere Gange har gjort af Grundlovens 30 og 86 §§.
Den Rettighed at drage Kongens Raadgivere til Ansvar, naar de ei opfylde de dem paalagte Pligter, er aldeles nødvendig, hvis de Garantier, en fri Statsforfatning har til Hensigt at yde, skulle være mere end tomme Ord; herom kan der fornuftigviis ikke være mere end een Mening. Hvad der ligesaalidt burde være nogen Tvivl om, nemlig at denne Magt aldrig maa gjøre sig gjældende uden i Tilfælde, der virkelig fordre et saa uhyre vigtigt og alvorligt Skridt, erfarer man derimod bliver betragtet fra ganske forskjellige Synspunkte,r. Odelsthinget har ved flere Leiligheder lagt for Dagen, at enhver Handling, der er foretaget efter andre Principer end det selv hylder, nødvendigviis maa være en Forbrydelse naar den begaaes af en Statsraad. Man er ikke liberal nok til at concedere, at Ens egen Mening kunde være feilagtig; man er ikke human nok til at taale en Anskuelse, der er Ens egen modsat, eller til at indrømme Muligheden af at den er grundet paa Vedkommendes bedste Overbeviisning; man er blind for alle de Omstændigheder, som i det mindste gjøre Tilfældet tvivlsomt, og finder en ganske egen Tilfredsstillelse ved at lade den executive Magt føle hele Vægten af Repræsentationens Jernkølle. Hercules viiser sig jo aldrig uden denne, og hans Alvælde befrygter man er glemt og ringeagtet som enhver anden Fabellære.
