knusende Klipper, Ukyndigheden styrer lige paa. Det er taabelig Stivsind, rasende Blindhed, for ikke at sige troløse Hensigter, der trodse disse Farer; men selv have disse Intet at tabe, ligesaalidt som de formaae at give os Erstatning for hvad de letsindigen sætte paa Spil for os; og vi skulde alligevel roligen see paa, at de berøve os den dyrebareste Ladning, som engang fortabt aldrig erholdes tilbage! Nei, høistærværdige Herrer, det kunne vi ikke, det ville vi ikke, saa sandt vi have Fødelandet kjært og vide hvad vi skylde dette, dets og vor egen Ære.
Det forekommer mig saa meget mere nødvendigt at holde enhver Norges sande Ven dette Billede for Øine, at lægge ham paa Hjertet med Redelighed og Upartiskhed at undersøge om Skildringen er træffende eller ikke, som hiin Tone, jeg har beklaget mig over, desværre ogsaa har søgt at indsnige sig i vor Nationalrepræsentations forskjellige Forgreninger. Hele Verden veed hvilke uværdige Midler der har været anvendt for at influere paa Storthingsvalgene, hvorledes man paa en høist usømmelig Maade, offentligen og hemmeligen, har bestræbet sig for at lede Folkets Blik hen paa Mænd, som i sig selv kunne være meget agtværdige, men hos hvem der vitterligen ikke fandtes den Aandsudvikling eller de Kundskaber, der alene burde give Adgang til Storthingsbænkene. Meer og meer har man udbredt den Sætning, at Studium og Dannelse ikke udfordres for at kunne røgte det vanskeligste og ansvarsfuldeste Kald; meer og meer har man gjort sig Umage for at kaste Skygge paa de Mænd, hvis Indsigter og Dygtighed vare uomtvistelige, og det er ikke langt fra, at Besiddelsen af Evner, Alle hverken have eller kunne have, hos os betragtes som en væsentlig Anstødssteen. Saaledes har Uvidenhed og Raahed lidt efter lidt fortrængt Talenter og Aandsmodenhed, og de ulykkelige Spoer deraf ligge synbare for hver Mands Øine. Hvad nytter den bedste Villie, naar man hverken kan danne sig et ophøiet, værdigt Maal for sine Bestræbelser, eller
