lig Villie, tilsidst seirer over Uvidenhed og Eensidighed. Nationens oplyste Mænd have altfor ængsteligen lyttet til en saa kaldet Opinion, som intet anerkjendt Flag kunde fremvise til Legitimation for de Sætninger, den agtede at indsmugle og beskytte. Undersøgte man den Havn, hvor den er udrustet, de Høvdinger, der føre den, da vilde man forbauses over den Jammerlighed, som har dristet sig til at lægge Culturen i saa fornedrende Lænker, og undsee sig ved den Svaghed, man har gjort sig skyldig i. Er det da ikke et værdigt Maal at skaffe Lyset Seier over Mørket, og bør nogensomhelst Frygt afholde Sandhedens Mænd fra aabent og djærveligen at gribe til Vaaben for den gode Sag? Fædrenelandets Frelse ligger i deres Hænder; kun ved at blotte Usselheden i sin hele Nøgenhed, kun ved med Forstand, Kraft og Enighed at vise Umodenheden tilbage til den Sphære, hvori den alene kan taales, kun ved aabent og ærligen at udtale sin Misbilligelse af det Suprematie, der paalægges os af raae og uædle Lidenskaber, og med den Overlegenhed, redelige Hensigter i Forbindelse med sand Dannelse altid giver, at modsætte sig ethvert ubetænksomt eller planmæssigt Skridt til at forvirre Begreberne og forstyrre Tingenes Orden, blive de istand til at gjøre en Ende paa dette Uvæsen, der altfor længe har berøvet os den indre Fred paa samme Tid som det i mere end een Henseende skader vort udvortes Forhold til Andre.
Det er paa høi Tid at vi stræbe at forandre den Cours, Statens Skib har taget, hvis vi nogensinde ville haabe at see dette bragt i rolig og sikker Havn. Farlige Brændinger omringe det paa alle Kanter, Orkaners vilde Magt truer det med Undergang, medens Misfornøielse og Uenighed hersker inden Borde. Det er paa høi Tid, at vi anviise enhver Kraft den bestemte Virkekreds, hvortil den passer, saa at den ikke vover at gribe ind i de Hjul, hvis kunstige Mechanisme den ei fatter, at vi betroe Skibets Styrelse til erfarne Hænder, dersom det skal kunne undgaae de
