ledes Maalet lettest og fuldstændigst lod sig opnaae. Var man enig i Nødvendigheden af at foresætte sig et saadant, da blev man af desto forskjelligere Mening med Hensyn til hvor man skulde opstille det og ad hvilken Vei man sikkrest kunde komme dertil. Ikke enhver fatter sin Bestemmelse hernede; naturlige Evner, Vane, Opdragelse, Temperament og Andres Exempel yttre en gjennemgribende Indflydelse paa Forestillingerne herom, og mange betragte det som Trappens øverste Trin, fra hvilket Andre begynde deres Stræben. Denne Usikkerhed og Vankelmodighed i de første Begreber overførtes tillige paa Staten, hvis Formaal altid, med flere eller færre Afvigelser, maae congruere med Individets. Vi see derfor ogsaa, at Nationerne aldrig have kun net tilkjæmpe sig noget fast og stadigt Punkt i denne Retning, at den ene Generation har nedrevet hvad den anden var stolt af at have opført, at Bizarreriet har været saa stort, at alt bestandig har dreiet sig i en Cirkel, idet man efter kortere eller længere Tids Forløb stedse er kommen tilbage til et forhen erkjendt, men senere forkastet Princip Der er intet Menneskene foragte mere end Historiens Advarsler, hvilke almindeligviis blot betragtes som Eventyr, man i sin Ungdom morer sig med; deres sande Betydning fatter man ikke; man anseer dem idethøieste for tomme Trudsler og troer sig altid klog nok til at undgaae de Klipper, Forfædrene strandede paa. Men saaledes tænkte ogsaa Forfædrene, saaledes ville ogsaa Efterkommerne tænke; thi det synes at være Menneskeslægtens visseste Arvelod at lade sig forblinde af den Klogskab, hvoraf den drømmer sig i Besiddelse. Denne rastløse Stræben efter at rive ned og bygge op igjen vidner om, at man vel er istand til at opdage det Onde, derimod ikke dettes egentlige Aarsag. Sandelig, der hører heller ikke meget til for at erkjende at en Feber er tilstede, da dennes Symptomer ligge klart for det materielle Øie, medens der skal et klarere Blik og et dybere
