Hopp til innhold

Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Men denne Moderation har ei fundet Statsministerens Behag. Landets Vel fordrede, at Nationens Mænd uopholdelig adsplittedes som conspirerede de imod Fædrenelandet!

Men den Tilstand, som ved den kgl. Resolution er tilveiebragt, er, mener man, ikke forskjellig fra den, der hidtil ved alle Storthing har fundet Sted, idet de have opsat at tage Skattepaalæggene og Bevilgningerne under Overveielse indtil imod Slutningen af deres Sammenkomst.

Denne Sætning kan ikke indrømmes at være saa afgjort rigtig som man paastaaer; thi Ordene i Grundlovens § 75 Litr. a. tilstæde formeentlig den Fortolkning, at de offentlige Byrder, naar de af et ordentligt Storthing fornyes, uanseet hvad Tid dette skeer, ikke ophøre at gjælde fra 1ste Juli i det Aar, da det ordentlige Storthing er forsamlet. Unaturligt skulde det ogsaa i høi Grad være, at de existerende Byrder skulde tabe deres Gyldighed for nogle saa Dage eller Uger, i hvilke Storthinget er beskjæftiget med at regulere dem for Fremtiden, ligesom herimod ingen Indvending kan hentes fra Grundlovens § 96, naar kun det rette Tidspunkt med Hensyn til terminus a qvo for de nye Bestemmelser iagttages Norges Localitet vil, dersom man ikke indrømmer Rigtigheden af denne Fortolkning, medføre, at visse Egne, saasom Nordland og Finmarken, regelmæssigen for en rum Tid hvert 3die Aar ville være fritagne for alle Skattepaalæg og Afgifter, og det om ogsaa Storthinget betimelig førend 1ste Juli blev færdig med dets Bestemmelser vedkommende Beskatningen.

Men vil man end ikke indgaae paa disse Anskuelser, saa er der dog en himmelhøi Forskjel paa at anstrænge sig for at opfylde Grundlovens Bud om at istandbringe Skattepaalæg og Budget snarest muligt og med Statsministeren at oppebie den 2den Juli, da han veed, at Budget ikke er eller fornuftigviis kan ventes at være færdigt, forsætligen at standse Virksomheden, at foranledige et Interregnum, hvori ikke Storthinget men den executive Magt