Høihed Kronprindsen meddeelte Oplysninger om Umuligheden for Storthinget af under Løbet af denne Maaned at tilendebringe dets vigtigste Forhandlinger, i Medhold af Grundlovens § 80, naadigst villet tillade Storthinget at forblive samlet og fortsætte sine Forhandlinger indtil videre. — Hs. Maj. forventer at Storthinget fortrinligen vil beskjæftige sig med de samme forelagte naadigste Propositioner og Meddelelser samt med de Storthinget forøvrigt paahvilende nødvendigste Forretninger.” — Storthinget af 1833 fik altsaa Varsel, fik passende Tid til at ordne Statens vigtigste Anliggender inden dets Opløsning. — Et tydeligere Beviis for, at sidstafholdte Storthing har erkjendt Betydenheden af de for det fremsatte kongl. Propositioner og den høie Vigtighed af med Hensyn til samme at benytte Storthingets Tid, kan formeentlig ikke præsteres; præsteres end den Omstændighed, at de alle ere satte i første Classe i Forbindelse med det Antal deraf, som deels have været behandlede eller endog ere afgjorte og deels ved Thingets Opløsning vare forberedede af Committeerne. Naar det nu maa indrømmes, at det vilde være forfatningsstridigt handlet af Storthinget at afskjære Behandlingen af alle Sager, der ei vare indkomne fra Regjeringen, at det kan være ikke lidet vanskeligt at bestemme en Sags Vigtighed eller Uvigtighed, og at ledige Mellemrum i Forretningerne hensigtsmæssigen benyttes saavel af Committeer som Thingene til Afgjørelse af mindre vigtige Sager, saa indsees ikke, at Storthinget havde fjerneste Anledning til at vente en Behandling, som den imod det udviiste.
Var der saameget at dadle og at udsætte paa Forretningernes Gang i Storthinget, som Statsministeren maa have fundet, saa burde det dog vel været forsøgt, saaledes som Statsraaderne Fasting og Holst in subsidium have foreslaaet, at forelægge Storthinget en vis Tid inden hvilken Skattelov og Budget burde været udfærdigede i Stedet for at skride til et saa ertraordinairt Middel, som det valgte.
