paalægger Skatter og bevilger de til Statsudgifterne fornødne Summer.
Grundlovens § 94 bestemmer, at en ny almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første eller, om dette ikke er muligt, paa andet ordentlige Storthing, hvilket Bud dog endnu ikke er efterkommet. Imidlertid tvivler Ingen paa, at der fra Statsstyrelsens Side er handlet tilbørligt ved ogsaa senere end den fastsatte sidste Termin at søge Arbeidet fremmet saameget som muligt, hvorimod en Beslutning om, at al Virksomhed for at tilveiebringe en ny Lovbog skulde standse, vistnok maatte betragtes som grundlovstridig.
Naar det endelig betænkes, at med Undtagelse af det første ordentlige Storthing, som dog ikke traadte sammen førend den 1ste Juli 1815 og altsaa umulig samme Dag kunde gjøre færdig Skattelov og Budget, saameget mindre som den kgl. Proposition til det sidste først fremkom den 15de December s. A., hvorefter Budgettet emanerede den 28de Juni 1816, har intet af de efterfølgende Storthing været samlet længere end høist til 18de September, paa hvilken Dag 6te ordentlige Storthing sluttedes, saa indseer man strax, at den Udsættelse, som lægges Storthinget til Last, ikke er betydelig imod den Tid, i hvilken Statsminister Løvenskiold, uden Garantie for at et overordentligt Storthing skulde vorde sammenkaldt, udsatte Staten for at mangle Skattebestemmelser og Budget.
Foruden de Arbeider, som ethvert ordentligt Storthing har at beskjæftige sig med, var det sidstafholdte Storthing forelagt en saadan Mængde omfattende og indgribende Lovarbeider og andre Forslag, saa at det med Sandhed kan siges, hvad Statsraaderne Fasting og Holst i deres Bemærkninger til Protocollen den 2den Juli sidstl. have anført, at intet Storthing siden Storthinget 1815—1816 har været forelagt saamange og saa vigtige Arbeider som dette. Man kaste kun et Blik paa den fremlagte Forteg-
