37te Post, der viser, at den vigtige Beslutning om Landeværnets Organisation maatte udsættes fordi Loven om Værnepligten og Sessionsvæsenet endnu ikke var taget under Behandling, samt gjort opmærksom paa at Armeebudgettet hverken af denne Grund, eller med Hensyn til 4 yderligere Indstillinger, Committeen havde at forfatte, var endeligen opgjort.
Defensor erkjendte, at han under det mundtlige Foredrag erindrede sig, at man i 1833 fatte Sagen om Embedsmændenes Skydsgodtgjørelse i 1ste Classe, den om Repræsentanternes Diætpenge derimod i 2den Classe, og at han derved blev forledet til at anføre, at dette skulde være skeet paa sidste Storthing; han tilstod at dette var en Feiltagelse og henviiste til sit skriftlige Indlæg, hvor denne Anke ikke findes berørt. Han bemærkede, at nogen Afvigelse imellem Indlægget og det mundtlige Foredrag altid maatte finde Sted naar man ei vilde oplæse det første, hvilket ikke stemmer overeens med Begrebet om mundtlig Procedure; han v troede imidlertid, at Afvigelserne ei vare betydelige, og henholdt sig til Rigsretsreglementet, der blot fordrer, at Indlægget skal indeholde det Væsentligste af hvad han mundtlig har foredraget. — Anken over at Defensor havde gjort opmærksom paa, at sidste Storthing omtrent havde kostet 60,000 Sp., maa falde bort, da denne Beregning var bleven ledsaget af den udtrykkelige Bemærkning, at det ene var Actors egne Calculer, der havde foranlediget den. Defensor var netop den, der opholdt sig over saadanne materielle Betragtninger, da han antog der ei kunde være Tale om hvad.en Constitution kostede, naar den var god og anvendtes rigtigt. Det var imidlertid ikke nok at man havde et Storthing; det kom“væsentligst an paa hvorledes dette handlede. Actors Paastand at det kun var Smaating, man ankede over, kunde Defensor ei tiltræde; han var vis paa man dømte anderledes hvis det var Repræsentationens Rettigheder, som krænkedes, og han fandt det ligesaa far-
