heden af. Beslutningen om Artilleriqvartererne anseer han som en Følge af at man ikke orienterede sig rigtigt; men dette er jo netop Feilen, og den bliver saa meget mere utilgivelig, som en fagkyndig og oplyst Mand paa Thinget beviste til Evidence, at Kongen havde Ret til at optage 798 Qvarterer, uden at man dog agtede derpaa. Actor erkjender, at Kongen er i uomtvistelig Besiddelse af denne Rettighed, og paastaaer, at Høistsamme maa tage de nødvendige, af Storthinget nægtede Penge af Statscassens Overskud. Imidlertid trænger det ikke til noget Beviis, at en Storthingsbeslutning, der gjør en saadan uconstitutionel Fremgangsmaade nødvendig, maa være ulovlig og skadelig, ligesom det heller ikke er vanskeligt at forudsee hvad Repræsentationen vilde gjøre, naar Regjeringen foranstaltede en Udtælling, som hiin udtrykkeligen havde vægret sig ved at bevilget Lignende Raisonnement betjener Actor sig af med Hensyn til Permitteringerne. Hans øvrige Indvendinger behøve ikke noget særskilt Svar; thi det er aldeles klart, at Storthinget i de flere mod dette Budget fremsatte Ankeposter har handlet uforsvarligen, og at Kongen ikke kan være tjent med et saadant, der knytter Bevilgningen af hver eneste Sum til Betingelser, hvis Overholdelse indskrænker Ham i den Rettighed, Grundlovens 25de §. hjemler. Defensor gjorde opmærksom paa flere af de dokumenterede Synderligheder, in specie at Armee-Departementets Cassebeholdning, der var tilveiebragt derved, at ikke alle bevilgede Udgifter endnu vare indtraadte, var befalet anvendt til Arsenalernes Forsyning, hvoraf Følgen maatte blive, at der vilde mangle Penge til Bestridelsen af det, hvortil Summen engang var bevilget. Dette fandt han aabenbar lovstridigt, og han kunde ikke forene det med Committeens Indstilling om, at Armee-Departementet burde bevirke en Deel af de for første Halvaar 1839 beregnede Anskaffelser henflyttede til en senere Termin. Under Dokumentationen har han paapeget flere betydelige Misgreb, og deriblandt
