magter og Bestemmelserne i Grundlovens §. 82 lit. b. Repræsentationen vilde sikkert ikke have taget saadan Advarsel godt op, og Regjeringen kunde ikke compromittere sig ved at udsætte sig for en velfortjent Bebreidelse om at den blandede sig i hvad der ei vedkom den. Den kongelige Resolution af 17de April indeholdt tydelige Vink nok, uden at man erfarede at den gjorde nogen Forandring i den Maade, Storthinget havde begyndt at gaae frem paa. Defensor havde her intet Kald til at forsvare Regjeringen, ligesaalidet som det vedkom Rigsretten eller Sagen om den fortjente Actors Misbilligelse; denne var derfor ligesaa upassende som unyttig. Imidlertid synes det klart, at Regjeringen, ved at fremsætte mindre vigtige Lovforslag, ingenlunde har paalagt Storthinget at foretrække disse fremfor de vigtigere, og at den endnu mindre kan tillægges Skylden for den overdrevne Vidtløftighed, med hvilken disse uvæsentlige Sager, til Skade for de absolut nødvendige, ere blevne behandlede. Det er en slet Trøst, at det ei gaaer bedre i andre Nationalforsamlinger, om saadant end er Tilfældet. Feilen var hos os ikke blot enkelte Medlemmers, men meget ofte Pluralitetens Imidlertid er dette ligegyldigt; thi det kommer blot an paa Resultaterne, og man har aldrig paastaaet at hver eneste Repræsentant har forseet sig.
Om det upassende i at ville anvende Grundlovens 79de §. paa ubetydelige Sager, kan der ikke være mere end een Mening Saavel i denne som andre Henseender har Actor og flere dygtige Storthingsmænd fremført Anke i ligesaa haarde Udtryk som Defensor. Pressen har heller ikke faret lempeligere frem. Det var ikke passende, at det 2det Storthing vilde uforandret antage en mindre rigtig og i Formen ufuldkommen Beslutning, og derved bane Veien for det 3die til at sætte §. 79 i Udøvelse. Man burde betænke hvad det betyder at paatvinge Kongen en Lov. — Pensionsvæsenet frembød flere Enten man dolerede for-
