gjorte Sigtelse, der er Sagens eneste Gjenstand, men forsmaae ethvert hadskt Angreb paa Vedkommendes Charakteer, isærdeleshed naar man, som Actor her, til Slutning seer sig nødsaget til at give en Erklæring, der ophæver alle disse upassende og ugrundede Beskyldninger. Defensor maatte ogsaa høiligen forundre sig over, at man ikke vilde lade hans Person være udenfor Sagen; han fremstillede sig ikke her for at lægge sine egne politiske Anskuelser for Dagen, men for at opfylde sin Embedspligt; Beskaffenheden af hine kunde ikke gjøre den Anklagedes Skjæbne værre eller bedre, og det var en Følge af vores Lovgivning samt en i alle civiliserede Stater anerkjendt Sætning, at man bør skjelne imellem Sagføreren og Sagen. Naar Actor paaberaaber sig andre Landes Exempel, og fortæller hvor hyppigt man der seer, at Nationalforsamlingerne vide at tvinge en Minister til at nedlægge sin Post, fortjener dette vist nok den høieste Opmærksomhed; det viser nemlig deels hvor slet man har opfattet det constitutionelle Væsen, deels at Lidenskaberne virkelig søge paa alle Maader at virke i nærværende Sag; thi Forskjellen imellem at tilveiebringe en Ministervexling fordi Nationen ikke hylder de Principer, Regjeringen søger at sætte igjennem, og at faae en Statsmand dømt fra sit Embede fordi han skulde have begaaet en Forbrydelse, var altfor iøinefaldende til at nogen Upartisk kunde være ubekjendt dermed. Actor har flere Gange slaaet paa, at Odelsthinget troede en Mand med Statsminister Løvenskiolds Grundsætninger burde bortfjernes, og denne Omstændighed i Forening med den lidenskabelige Stemning, i hvilken Odelsthingets Dekret af 8de Juli blev givet, noget, der i paakommende Tilfælde ved Vidner kan bevises, retfærdiggjør tilfulde Defensors Yttringer om dette Dekret.. Det nyttede ikke at paaberaabe sig Odelsthingets Eenstemmighed naar man erindrede sig at Stemmerne først omtrent vare lige fordeelte imellem de 2 Alternativer enten at overlade Sagen til næste Odelsthing
