i Beskaffenheden af et Skjøn, at det ikke kan være bunden til visse og bestemte Regler, men afhænger af en moralsk Bedømmelse af det Forhold, hvorom Tale er, og Vedkommendes Samvittighed. Odelsthinget vil i denne Sag Intet uden Retfærdighed: det vil følgelig ikke Tiltaltes Domfældelse, dersom han virkelig er uskyldig, og saaledes kan jeg ved Sagens Indladelse til Dom forene min Bøn til Dommerne med Defensors, om kun at have Sandhed, Retfærdighed og Lovene for Øie.
1) Det er kun ved at rive Defensionsindlæggets enkelte Sætninger ud af den Forbindelse, de staae i deels med hinanden indbyrdes deels med Tendentsen i det hele Forsvar, og ved at forbinde en anden Mening med dem end Ordene og den hele Tankegang tillade, at Actor har faaet Anledning til de mod Defensor fremsatte Beskyldninger. At Hensigten ligesaalidet har været at nedsætte den hele Nation eller at fornærme Storthinget, som noget af dette er skeet, fremlyser klart af Defensors hele Foredrag. Den Omstændighed, at han har troet at finde en misforstaaet og skadelig Stræben i det offentlige Liv, godtgjør ingenlunde, at han udleder dette af uædle Motiver; hvorledes skulde han ellers kunnet bygge noget Haab om lysere Udsigter paa den Anledning til Selvprøvelse, som han antager Storthingets Opløsning giver enhver Fædrenelandsven? Han protesterer derfor imod saadanne Udtydninger, og holder sig overbeviist om at Enhver, hvem det er om Sandhed at gjøre, vil kunne see, at Actor uden Føie og Nytte udlægger Defensionen paa denne forhadte Maade. De Invektiver, Actor har fremført imod den Anklagede, lade sig ligesaalidet forene med Sandhed som med det Offentliges Værdighed; man bør indskrænke sig til at forfølge den engang
