eller nu at fatte Beslutning. Maaden, paa hvilken denne fik sin Tilværelse, var charakteristisk.
2) Om det end kunde antages, at Defensors Fortolkning over Grundlovens §. 80 var ligesaa slet eller endog slettere end Actors over samme Paragraph og §. 75 Litr. a, var der dog den store Forskjel, at Odelsthinget, der ei kan præsumeres at ville andet end Retfærdighed, bør forsmaae ethvert Middel, som ei lader sig forene hermed, men at den Anklagede ikke kan miskjendes om han end, i det han søger at forsvare sig, skulde gaae videre end Nødvendigheden paabød. Da Actor har været Medlem af Odelsthinget og dets Committee, da han har ved Siden af sig 3 af Thingets Medlemmer, og det saaledes maa antages, at han baade veed Odelsthingets Mening og nu, efter Overlæg med dets Befuldmægtigede, fremfører denne, maa alt, hvad han i denne Sag har anbragt, ansees for at være Odelsthingets og ikke Actors Anskuelser, ligesom Defensor hverken har brugt eller været berettiget til at bruge andre Argumentationer end dem, den Anklagede fordrede gjort gjældende. Defensor henholdt sig fremdeles til sin Fortolkning over §. 80; han fandt det klart, at Forfatningen har givet Kongen Ret til at opløse Storthinget efter 3 Maaneders Forløb, saavelsom til 2 Gange at kunne anvende det suspensive Veto, ene og alene i den Hensigt derved at sikkre Folket imod Misgreb fra Repræsentationens Side, hvilken Hensigt umulig taaler, at Repræsentationen controllerer den kongelige Beslutning Actors Raisonnement i denne Deel af Sagen dreier sig blot derom, at Beslutningen skal tages i Statsraadet, og at dette følgelig maa være ansvarligt; det indsees imidlertid let, at det sidste ikke ubetinget følger af det første. Hue vare nu enige om at en Grundlov ikke mere end enhver anden Lov var undtaget fra almindelige Fortolkningsregler, og det lod sig ikke modsige, at enhver af dens Forskrifter nødvendigviis maa forstaaes saaledes, at den erholder en fornuftig Mening og ikke ophæver sig selv.
