gender, hvori Norge har en høi Interesse, og naar man nærmere lægger Mærke til Forhandlingerne, saa vil det deraf sees, at det kun var nogle ganske faa Medlemmer, som tillagde denne Sag nogen Vigtighed. Defensor debiterer en factisk Urigtighed ved at anføre, at Sagen om Forandring i Embedsmændenes Skydsgodtgjørelse blev sat i 1ste Classe, men Forslaget om Repræsentanternes Underholdningspenge i 2den Classe; thi sidstnævnte Forslag var sat i 1ste Classe og næsten færdigt fra Committeen, da Storthinget opløstes. Medens Defensor ved andre Leiligheder lader haant om Penge og Bekostninger, saa finder han dog, at de under Storthingets Afholdelse medgaaede circa 60,000 Spd. bør releveres, ligesom han slutter sine Anker med den ethvert Menneske indlysende Urigtighed og Overdrivelse, at Storthinget ikke kunde ventes at ville blive færdigt paa flere Aar.
Efter saaledes at have gjennemgaaet Defensors Critik over sidstasholdte Storthing, maa jeg tilbagekalde i Erindringen, hvorledes Defensor gjentagende har erklæret, Hensigten med den kgl. Resolution væsentlig at have været at virke paa det hele norske Folk og at vække dette til et høiere og ædlere Liv, medens derimod Maaden, hvorpaa Storthinget udførte sine Forretninger, i denne Plan var noget aldeles Underordnet. Heri ligger, saavidt jeg skjønner, en tydelig Erkjendelse af, at de i den kgl. Resolution anbragte Grunde ikke ere tilstrækkelige til den Tiltaltes Forsvar. Nye Grunde maae opfindes, og Statsministeren nødes til at forlade Kongens Parti for med Defensor at danne sig et eget, der stiller sig i Opposition mod det hele norske Folk. Efter denne Erkjendelse tabe de udpegede Feil meget af deres Betydning, ligesom de i sig selv kun ere af liden Vigtighed Deres Opsamling og Fremstilling røber fra den Tiltaltes Side indtil det Yderste den Smaalighed, som han saa ofte bebreider Andre og derhos en Storthinget og Fædrenelandets Institutioner i Almindelighed fiendtlig Hu. Jeg vil ikke hermed have sagt, at Storthinget skulde være fri
