for alle Feil; men de existere hverken i den Grad eller Mængde som opgivet. Alt, hvad der ei passer til Statsministerens eller Defensors Hoved, bliver vigtige Feil, og ved disse Feils Fremstilling, skjælnes ikke imellem Storthinget og dets Afdelinger paa den ene Side og Committeerne eller enkelte Medlemmer paa den anden. Disses Fremgangsmaade, omendskjøndt ikke bifaldt af Thinget, kommer dette ligesaa fuldt til Skade som havde det bifaldet dem. Hvad der er passeret udenfor Storthinget af dets Medlemmer som Privatmænd medregnes som var det Paaklagede foretaget efter Storthingets Beslutning De uskyldigste Foretagender carakteriseres som constitutionsstridige, og især betragtes enhver Meningsforskjel angaaende Grundlovens Forstaaelse som en Forbrydelse. Statsraaderne Fastings og Holsts Declaration om, at de ikke finde noget Grundlovsstridigt at være foretaget fra Storthingets Side, kommer ikke i nogen Betragtning ved Siden af de fremførte hadske Sigtelser. Landets Ære og Vel, mener Defensor, fordrede et saadant Storthings Opløsning, hvis Iværksættelse ansees som en sand Fortjeneste af Statsministeren, og dog maa det for Enhver være evident, at denne Conclusion ingensomhelst Hjemmel har i de anførte Præmisser; thi disse kunne alene medføre, at Storthinget blev gjort opmærksom paa de Feil, hvori det fandtes skyldigt, og gaves Anledning til at rette dem, men kunde ingenlunde begrunde en saa overordentlig Foranstaltning som den tagne. Defensor er nu kommen til min Fortolkning af Grundlovens § 80, hvilken gaaer ud paa, at Prolongationer til Storthingene enten maa meddeles paa bestemt Tid eller, om de tilstaaes paa ubestemt, da saaledes, at Tiden for Opløsningen fixeres saa betimelig i Forveien, at de ethvert ordentligt Storthing paaliggende Forretninger kunde være tilendebragte. Ved at modsige denne Fortolkning udhæver Defensor den tillige som et Beviis paa Odelsthingets Lyst til at bøie og dreie Grundloven paa den kunstigste Maade, blot for at udvide egne
