i Sagen om Kongsbergs Sølvværk Gjenstand for speciel Klage fra Defensors Side. At man ikke har været heldig nok til i denne Sag at træffe det Rette maa formeentlig betyde, at man ikke har truffet Defensors personlige Mening; thi man bifaldt Regjeringens Proposition og traf saaledes Hs. Majestæt Kongens og Statsministerens Mening. — I Sagen om Lastepengenes Nedsættelse blev af et Medlem yttret, at Handelen ikke tiltrængte Opmuntring eller Udvidelse, og det er i sin fulde Orden, at denne uheldige Anskuelse kommer paa Storthingets Regning, og at man med Taushed forbigaaer, at Storthinget ved dets Beslutning tydelig lagde for Dagen, at det ikke hyldede saadanne Sætninger, idet Lastepengene bleve nedsatte betydeligen under det, hvortil de vare indstillede af Regjeringen. At Fyrafgifterne og Trælasttolden ligeledes bleve nedsatte og at Storthinget under Toldtariffens Gjennemgaaelse lagde den roesværdigste Bestræbelse for Dagen for at lette den almindelige Virksomhed og Omsætning, er noget, som naturligviis ikke bor nævnes, fordi det ikke kan benyttes i den Hensigt, man her arbeider, nemlig for at nedsætte Storthinget i Almeenhedens Øine.
Angaaende Kongsbergs Sølvværks Sagen er yttret, at den bevirkedes udsat for at Storthingets Medlemmer i Ferierne kunde reise did for at samle Kundskaber, ved hvis Hjelp de desto bedre kunde bedømme den nedsatte Commissions Arbeider; men dette forholder sig ikke saaledes, hvorimod Sagen, i hvilken sandsynligviis kun 2 à 3 af Storthingets Medlemmer havde nogen speciel Kundskab, udsattes efter en forventet Afhandling af en Videnskabsmand, som formodedes at betragte Sagen fra andre Synspunkter end Commissionen, hvis fortjenstlige Arbeide man ikke miskjendte, fordi man ønskede ogsaa at høre Andres Meninger om den. Stridighederne om Skillemyntsloven og Præget paa Skillemynt burde maaskee været sparede; men de derunder yttrede Anskuelser stode dog i nær Forbindelse med Anlig-
