og den executive Magt maa saaledes ogsaa tilegne sig denne Deel af Storthingets grundlovmæssige Myndighed Ingen Dag vil passere fra Storthingets Opløsning og indtil et Storthing igjen træder sammen og faaer opgjort et Budget uden at Regjeringen vil see sig stedt i den Nødvendighed, at anvise og derunder tillige at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Summer. En Tilstand i Statsstyrelsen er saaledes ved den kongl. Beslutning fremkaldt, der er aldeles forskjellig fra den ved Grundloven bestemte Form, under hvilken den executive Magt har beklædt sig foruden med den ved Grundloven bestemte offentlige Myndighed tillige med Bevilgningsretten og sandsynligviis endogsaa med Beskatningsretten. Men at fremkalde eller ikke at modarbeide Tilværelsen af en saadan Tingenes Tilstand, det maa dog unægtelig i en constitutionel Stat betragtes som en Forbrydelse, stridende imod den almindelige Eed, hvormed Enhver har forpligtet sig til Forfatningen, og udøvet af en kongelig Raadgiver imod de særdeles Pligter, som dette vigtige Kald paalægger ham.
Vel paaberaaber man sig, at denne Tilstand er kun interimistisk indtil et overordentligt Storthing kan vorde sammenkaldt; men ved denne Bemærkning modbevises ikke den skildrede Tilstands Tilværelse, der, hvor kort den end monne være, dog ikke derfor, medens den vedvarer, er mindre abnorm, mindre stridende imod Grundlovens Ord og Principer. Den længere eller kortere Varighed er noget mindre Væsentligt. Principet, at sætte Staten i en lovløs Tilstand, er det Væsentlige, det Nedslaaende, det Sørgelige! Men hvad Garanti havde vel derhos Statsministeren ved den kongl. Resolutions Afgivelse for, at et overordentligt Storthing vilde vorde sammenkaldt? Hs. Maj. Kongens Foredrag til Protocollen den 2den Juli indeholder intet bestemt Tilsagn derom, men kun Yttringer, som hentyde paa Sandsynligheden af, at en saadan Foranstaltning vilde vorde truffet. Det senere Passerede har vel ophøiet disse Yt-
