satte naadigste Propositioner til Grundlovsforandringer; thi Committeen havde ikke egentlig behandlet hine Forslag i Realiteten, men kun yttret, at de vare af den Beskaffenhed, at de ikke kunde anbefales til Antagelse, og Storthinget tilbageviste dem til nye Behandling, for at erfare, hvori Manglerne bestode, for at det i al Fald kunde tjene et kommende Storthing eller Proponenter til Forandring i denne Deel af Grundloven — hvilken formeentlig snart vil være absolut fornødent — til Veiledning.
Om enkelt Repræsentant skulde ladet Yttringer falde angaaende det Ønskelige i, at de Kongl. Propositioner, der have været fremsatte paa flere Storthing, ved den nu brugte Behandlingsmaade maatte fremtidig blive holdte tilbage, da er dette noget, der, som saa mange andre Ting, der ere sagte eller gjorte af enkelte Medlemmer, umulig kunne vedkomme Storthinget eller dets Afdelinger.
b) ”Man har handlet stødende og fornærmeligt ved at nedlægge Embedsdragterne. Man har dermed villet tilkjendegive, at man ei kunde forene Pligterne mod Grundloven med Pligterne imod Kongen, og havt til Hensigt at smigre Hoben, ligesom hiin Beslutning var upassende af den Grund, at Vedkommende, som bære Embedsdragter, kaldes til Thinget i Egenskab af Embedsmænd.” Ogsaa herved maa jeg gjøre den Bemærkning, at Embedsdragternes Nedlæggelse ikke grundede sig i nogen Storthingsbeslntning, men kun i enkelte Medlemmers frie.Overeenskomst, ligesom det er indlysende vrangt at ville fremstille dette Skridt som sigtende til at tilveiebringe Schisma imellem Kongen og Embedsmændene — Tanker, som jeg ved min Ære tør borge for ikke opstod hos noget eneste Menneske; men det er en sørgelig Sandhed, at Uniformvæsen, Rangsyge og Ridderordener har grebet frygtelig om sig efter Forbindelsen med Sverige, og ingen tænkende Mand kan med Ligegyldighed see paa, at disse Forfængelig-
