vistnok en veloverveiet Lov lettelig i Uførelsen befindes trængende til en eller anden Forandring; det er ogsaa isærdeleshed enkelte Love vedkommende Næringsveiene, i hvilke man efter kort Tids Forløb har gjort Forslag til Forandringer, og Enhver, som overveier de locale Hindringer for almeengjældende Lovgivninger vedkommende disse Forholde, vil ikke finde noget forunderligt heri. De Forslage til Forandringer i Brændeviinslovgivningen og i Loven om det beneficerede Gods, som af Repræsentanterne ere fremsatte, har Regjeringen, ved selv at fremsætte Forslag til Forandringer, erkjendt, ei at være utidige; men iøvrigt maa det beklages, at den executive Magt med altfor vidt dreven Forsigtighed har benyttet sig af Initiativet, og det skulde neppe være troeligt, dersom det ikke var et Factum, at Regjeringen endnu aldrig har fremsat Forslag til en Skattelov.
- 4. ”Har Storthinget manglet paa Ærbødighed for Kongen. Saaledes ere: a, Grundlovsforslagene ikke sendte til en Committee, medens et andet Forslag fra en Deel Repræsentanter til Grundlovsforandring 2de Gange sendtes en Committee til Betænkning, og Yttringer faldt, som røbede den uanstændige Plan, at ville betage den executive Magt Lysten til at fremsætte Constitutions-Forslag.” Den Sigtelse, som her fremføres imod Storthinget, er vistnok den, som det mindst ønskede at findes skyldig i; men enhver Upartisk vil ogsaa erkjende, at man sigter uden al Føie. Storthinget har i dets underdanigste Adresse til Hs. Maj. Kongen af 7de Juli saa omstændeligen udviklet dets Anskuelse i dette Anliggende, at jeg kun kan henvise dertil. Jeg tilføier, at der var en mærkelig Forskjel mellem de Constitutionssorslage, som den 10de Marts sidstl. sendtes Constitutions-Committeen tilbage til nye Overveielse, og de af Hs. Maj. Kongen frem-
