Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/135

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

igjenvundet deres nye tabte Anseelse. I Stedet for alle de nys beskrevne Ulykker, som vi ellers plages af — havde vi da Alt, hvad et nøisomt og beskedent Folk kunde vente af Forsynet. Men hvorlænge var Adam i Paradiis — 8de ordentlige Storthing kom sammen, — og jeg har sagt nok. Klagepunkterne mod dette ere mange og af den høieste Vigtighed.

1. ”Det arbeidede uden al Plan. Man burde gjort et Udvalg af det mere eller mindre Vigtige. Det maa høiligen bebreides Storthinget, at Regjeringens mange og vigtige Forslag angaaende Budgettet og Skattepaalæggene ikke afsondredes fra de øvrige og at man ikke udelukkende offrede dem Tid og Kræfter; ligesom det var urigtigt, at man tog Committee-Indstillinger i Thinget, naar de vare færdige, uden Hensyn til deres Vigtighed eller Uvigtighed. Foregaaende Storthinges Exempel kan ikke paaberaabes, da Man kan fordre, at de senere Storthing benyttede de igjennem dem indvundne Lærdomme.” Hertil mener jeg med Føie kan svares, at en hensigtsmæssig Plan, hvorefter omtrent 100 Mennesker — Mennesker, hvoraf den største Deel aldrig tilforn have seet hinanden, og flere Uarbeidsvante, skulle opgjøre flere hundrede, mere eller mindre indgribende Sager — er lettere at forlange, end at tilveiebringe. Reglementet og Sagernes Classification er ellers den Plan, som følges, og det mere Detaillerede maa være overladt Committeernes egen Skjønsomhed. Men Anskuelserne om det Bedste ere naturligviis her, som allevegne deelte. En egen Committee har været nedsat for Budgettet og Skattevæsenet, og dennes Virksomhed har udelukkende været indskrænket til Budget-Sager. For at fremme disse Arbeider overdrog man Armee-Budgettets Gjennemgaaelse til Militair-Committeen, hvilket ingensinde tilforn har været Tilfældet. Reglementet har forøvrigt