§§ 15 og 30 Regjerings-Sagerne afgjøres. Heraf er det da en ligefrem Følge, at Prærogativerne efter §§ 77—80 maa udøves i Statsraadet, hvor de ansvarlige Raadgivere, naar nogen Hensigt med denne Behandlingsmaade erkjendes, maae være forpligtede til at yttre sig til eller fra, og hvorfor Ansvar efter de samme Grundlovens Paragrapher paahviler dem. Betragter man end med Defensor noksaameget de her omhandlede Rettigheder som en Control, der udøves af Kongemagten mod den lovgivende Magt, saa kan det dog ingenlunde antages, at denne skulde ophøre eller tabe sin velgjørende Virkning, fordi dens Udøvelse er bunden til de almindelige Former, hvorunder Grdl. har villet sikre sig imod Misbrug ved Anvendelsen af de Kongelige Prærogativer. Kongen udøver sin Rettighed efter at have hørt sit Statsraad, uanseet, at dette nok saa meget maatte have protesteret, naar de Grunde, hvortil Protesten er bygget, ikke findes overbevisende, og Storthinget undersøger med Hensyn til denne Rettighed, som med Hensyn til enhver anden af de Kongemagten tillagte Forrettigheder, om de kgl. Raadgivere have iagttaget, eller ikke iagttaget deres Skyldighed, naar Spørgsmaal er opstaaet om sammes Anvendelse. Skulde ikke denne Fremgangsmaade være rigtig, saa maatte enten Kongen i disse Tilfælde erkjendes at regjere som Souverain eller hans Statsraad at dele hans juridiske Hellighed; men det maa unegtelig være Pligt for den, der fremfører saadanne Paastande, at documentere deres Rigtighed ved at paavise positiv Hjemmel derfor og det saameget mere, som det er vist, at Rettighedens Væsen som Control med Storthinget ikke medfører, at dens Udøvelse skal være overladt til Kongens vilkaarlige Forgodtbefindende Hvor Grundloven ikke vil have Sagerne behandlede i Statsraadet, ere udtrykkelige Forskrifter, indeholdende Undtagelse herfor, bestemte saasom i §§ 24, 28 og 31; men nogen saadan Undtagelse existerer ikke med Hensyn til Rettighederne efter §§ 77—80, hvilket ogsaa skulde være i særdeles Grad ufornuftigt og
