Beskaffenhed, som de i §§ 77—79 omhandlede. Ingen af disse Rettigheder er absolut nødvendig for den executive Magt, men de ere kun specielt i vort Land tillagt samme, og man kan derfor ikke slutte fra den Control, som Storthinget ellers udøver med Hensyn til den executive Magt som saadan, til hvad der skal gjælde angaaende disse specielle Rettigheder. Defensor har lagt de høistærværdige Herrer denne Fortolkning særdeles meget paa Hjerte, i det han forkynder den for at være saa afgjort rigtig, saa at det kun er af en indtil det urimelige vidtdreven Forsigtighed, naar han ikke destomindre har bestemt sig til at prøve de Argumenters Gyldighed, som jeg imod den Tiltalte har opstillet. Jeg bemærker herved kun dette, at Fortolkningen har det Fortjenstlige, at den er af Defensors egen Fabrik, og da han pleier at holde sig med gode Sager, saa maa den vel have Formodningen for sig. Jeg gaaer nu over til at undersøge dens Gehalt. Hvad enten Rettighederne efter Grd. §§ 77—80 ere nødvendige eller ikke nødvendige til Begrebet om den executive Magts Myndighed, ansees at være noget aldeles ligegyldigt i denne Undersøgelse: det indrømmes gjerne, at en lovlig Forfatning kunde organiseres paa den Maade, at den lovgivne Forsamling udøvede Lovgivningsmyndigheden uden nogensomhelst Deeltagelse af den executive Magt og ligeledes, at denne Forsamling gjerne kunde være permanent, altsaa den executive Magt ikke have Rettigheden efter § 80; men det er formeentlig ugjørligt efter almindelige Begreber at bestemme, hvilke specielle Rettigheder tilkomme den lovgivende, hvilke den executive Magt. Disse Forholde kunne ordnes paa de forskjelligste Maader, og Nuancerne gaae i det Uendelige; men hvad der her maa være os nok, er, at Rettigheden qvæstionis er tillagt Kongen som constitutionel Konge. Som Saadan er hans Person efter Grundlovens § 5 juridisk hellig; hvorimod han har et ansvarligt Raad, der efter samme Grdl. § 12 bestaaer mindst af 8 Medlemmer, og i dette Raad skulle efter
