de vigtigste til Statsbestyrelsen henhørende Functioner i i Storthingets Hænder — Functioner af den Betydenhed, at Staten ikke, som den ved Grundloven bestemte Organisme, kan existere uden at disse Forretninger af ethvert ordentligt Storthing ere udførte. Ved Siden af disse væsentlige Statsmaskinens Gang betingende Functioner er Storthinget tillagt den lovgivende og controllerende Myndighed — og til at udføre samtlige disse saa høist vigtige Forretninger har Grundlovens § 80 tilstaaet et Tidsrum af 3 Maaneder, efter hvis Forløb det afhænger af Kongen, om Storthinget længer kan forblive samlet eller ikke.
At denne Tid er sat for knap, derom overbeviser den løseligste Betragtning, derom vidner en Erfaring, ligesaa gammel som Forfatningen selv, og at den saaledes maa være bestemt under Ubekjendtskab til Omfanget af de Storthinget overdragne Functioner og under et sangvinsk Haab om en nær forestaaende Reform i Lovgivningen, derom overbeviser baade Sagens Natur og Grundlovens § 94. Havde det der nedskrevne Grundlovs Bud været at realisere, da maatte dette havt den allervæsentligste Indflydelse til at lette de følgende Storthinges Forhandlinger, hvilke for en saa vigtig Deel have bestaaet i Lovgivningsarbeider, tildeels af paatrængende Slags, relativ til den nye Forfatning. Men vi vide det Alle, at vi endnu, efter mere end 22 Aar siden hiint Bud førstegang udgik (thi det indeholdes ogsaa i Grundloven af 17de Mai 1814) savne baade den belovede nye almindelige civile og criminelle Lovbog. Naar nu Regjeringen for det sidste forsamlede Storthing har fremsat en saadan Mængde af vidtløftige, høist vigtige, paa Statssamfundets Velgaaende meest indflydelsesrige Forslag — Forslag, der tildeels have været Gjenstand for foregaaende Storthinges Overveielser, tildeels forberedede af kongelige Commissioner, som lige fra 7de Storthings Slutning have været i Virksomhed, saa har Storthinget været høiligen opfordret til at dele sine Kræfter til det Yderste, og
