om hvad der kan kaldes stridende imod Statsformen og Rigets Love, er ikke altid let at opløse; Meningerne derom kunne være meget deelte, og ofte vil det blive en Umulighed med apodiktisk Vished at afgjøre hvilken Fortolkning der bør gives Medhold. I saadanne Tilfælde vilde det dog ingenlunde bestaae med Lovgivningens almindelige Grundsætninger at straffe en Statsraad fordi han ei havde været saa heldig at træffe Rigsrettens Mening. Det er langt lettere at udfinde det Rette naar Sagen underkastes en omhyggelig Drøftelse for Domstolene, hvor enhver af Parterne omstændeligen kan udvikle sin Anskuelse, end naar man paa Stedet skal fatte en Beslutning uden at have en saadan Veiledning Da nu Lovgivningen (1—5—3 m. fl.) fritager en Dommer for Ansvar skjøndt Overinstantserne hylde en anden Fortolkning end han, saa længe han har havt antagelige Grunde for sin Mening, hvor uretfærdigt og urimeligt vilde det da ikke være, om andre Embedsmænd, der befinde sig i en langt vanskeligere Stilling, skulde under forresten lige Omstændigheder være udsatte for Straf? Rigsretten i 1827 viiste, at den ikke fandt saadant rigtigt, og jeg har al Anledning til at vente de samme Grundsætninger antagne af nærværende Ret.. Men maa denne Synsmaade billiges betræffende Spørgsmaal om Lovfortolkninger, hvor meget mere bør det samme da ikke gjælde i et Tilfælde som dette, hvor Talen hovedsagligen er om at afgjøre, hvad der kan ansees gavnligt eller skadeligt for Riget. Undersøgelsen heraf fordrer et langt større Fond af Indsigter, langt flere aldeles heterogene Kundskaber, et fortroligt Bekjendtskab med Statens meest complicerede indre og ydre Forhold, hvilke sidste sædvanligen ere af den Beskaffenhed at de ikke engang kunne anføres til Retfærdiggjørelse, med Statistikkens, Statshistoriens, Oekonomiens og Politikkens Lærdomme, et dybt Blik i det menneskelige Hjerte, udbredt Erfaring og megen Combinationsevne. Her ville Anskuelserne altid blive ligesaa forskjellige som de forskjellige Individualiteter, de forskjellige personlige Egenskaber og de
