Grundlovens tydelige Ord og umiskjendelige Villie — og at den ikke alene er fremkaldt af sand Omsorg for Nationens Vel, men og ufeilbarligen maa frembringe gavnlige Følger for Fædrenelandet, saa at Talen aldrig kan være om at subsumere Tilfældet under Grundlovens 30 §. Ansvarlighedslovens 1ste §. Litr. d, 2den §. Litr. i, og 6te §. citeres derfor uden mindste Føie; Statsminister Løvenskjold har ligesaalidet begaaet de deri nævnte Embedsforbrydelser som nogensomhelst anden, og han kan følgelig ligesaalidet belægges med den deri fastsatte Straf som med nogensomhelst anden. Det er Ansvarlighedslovens 1ste §. Litr. d. som Actors Paastand fornemmelig støtter sig til; men om end Alt, hvad jeg har givet mig den Ære at anføre for Statsministeren, ansaaes urigtigt, saa er jeg dog berettiget til at forvente Spørgsmaalet: om han kan siges at have foranlediget Handlinger, hvortil Beslutning af Storthinget udfordres, foretagne uden et saadant, besvaret benægtende af Enhver, der kan og vil hylde Sandhed og Retfærdighed; — saa maa jeg dog gives Medhold i den Paastand, at Anvendelsen af Grundlovens 80 §. ikke er afhængig af Storthingets Samtykke, at Regjeringen Intet har foretaget sig paa egen Haand, hvortil et saadant udfordres, og at det ialfald maatte være Repræsentationen, der ved sin ukloge, fornærmelige og ulovlige Adfærd havde fremkaldt et saadant Nødstilfælde. Ansvarlighedslovens 2den §. Litr. i gjælder kun hvor Grundlovens 15 §. er tilsidesat, hvilket jeg tilstrækkeligen har godtgjort ikke er skeet eller kunde skee in casu; og naar det saaledes maa ansees ophøiet over enhver Tvivl, at Statsminister Løvenskjold hverken har overtraadt Grundlovens 15de eller 30te §., hvori hans Brøde jo ene skulde bestaae, saa følger heraf ganske ligefrem, at Ansvarlighedslovens 6te §., der forudsætter at man i andre Tilfælde handler imod nogen ved Grundloven eller Rigsakten foreskreven Embedspligt, ikke kan komme til Anvendelse førend det bliver dokumenteret at Hs. Excellence har tilside-
