Side:Psalme-Skat1.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

At Himlens Fryd og Ære,
 Guds væsentlige Ord,
Skal saa foragtet være
 Paa denne slemme Jord!

4. En Perle, der forgjettes,
 Saa nøie ledes op;
Den blanke Demant sættes
 I gylden Krones Top;
Man kaster ei en Drue
 Blandt tørre Grene ned:
Skal jeg min Gud da sske
 I saadan Usselhed?

5. Hvi skulde Herresale
 Ei for dig pyntet staae? —
Du havde at befale,
 I hvor du pegte paa —
Hvi lod du dig ei svøbe
 I Lyset som et Baand,
Og Jordens Konger løbe,
 At kysse paa din Haand?

6. Hvi lod du ei udspende
 En Himmel til dit Telt,
Og Stjerne-Fakler brænde?
 O store Himmel-Helt!
Hvi lod sig ei tilsyne
 En mægtig Englevagt,
Som dig i Silkedyne
 Saa prægtig burde lagt?

7. Nei! JEsus faaer sit Leie
 I denne gode Juul,
Hvor Betlere de pleie
 At lægge sig i Skjul;
Det var end ei hans eget
 Det Høe, hvori han laae —
Han havde ei saa meget.
 Han kunde ligge paa.

8. Den Sag kan ei begribes.
 At JEsus, Gud og Mand,