Thi vor Immanuel er her,
Han slipper Sjelen ei, han har den alt for kjær.
8 Et evigt Liv i ham jeg haver funden,
Min Nigdom, Vellyst og en prægtig Stand:
Jeg er med ham og han med mig forbunden,
Som jeg udi min Sjel fornemme kan;
Han har fornøiet mig saa vel,
Hans Naades klare Strøm den flyder i min Sjel!
9. Op! op min Sjel, mens Sørgetonen hviler,
Op! op med Fryd i Kjærlighedens Kraft!
Thi Himlens Lys og Glands i Sjelen smiler:
Vi fik igjen Alt, hvad vi før har havt —
O her er Seir og vunden Sag,
Vi yndes nu af Gud i Christi Velbehag!
1. Mit Hjerte altid vanker
I JEsu Føderum,
Did samles mine Tanker
I deres Hovedsum:
Der er min Længsel hjemme,
Der har min Troe sin Skat —
Jeg kan dig aldrig glemme,
Du søde Julenat!
2. Du, mørke Stald, skal være
Mit Hjertes Fryde-Slot;
Der kan jeg daglig lære
At glemme Verdens Spot;
Der kan jeg bedst befinde,
Hvori min Roes bestaaer;
Naar JEsu Krybbes Minde
Mig ret til Hjerte gaaer.
3. Men ak! hvad skal jeg sige,
Naar jeg vil tænke paa,
At Gud af Himmerige
I Stalden ligge maa: