Saa meget hart indknibes
I Verdens Jammerstand:
Han, som med Guddoms Vælde
Al Verden dømme vil,
Ei har det, han kan hælde
Sit arme Hoved til.
9. En Spurre har sit Rede
Og sikkre Hvile-Boe;
En Svale ei tør lede
Om Nattelys og Roe;
En Løve veed sin Hule,
Hvor han sin Roe kan faae:
Skal da min Gud sig skjule
I Andres Stald og Straae?
10. Ak, kom! jeg vil oplukke
Mit Hjerte, Sjel og Sind
Med tusind Længsels Sukke,
Kom, JEsu, dog herind! —
Det er ei fremmed Bolig,
Du har det selv jo kjøbt —
Saa skal du blive trolig
Udi mit Hjerte svøbt.
11. Jeg vil med Palmegrene
Dit Hvilested bestrøe:
Min Brudgom, dig alene
Jeg leve vil og døe.
Kom! lad min Sjel erlange
Sin rette Qvæge-Stund
At kysse tusind Gange
Din søde Rosenmund.
4. Frisk op! endnu engang
Vi vil med Bøn og Sang
I Aanden os forene,
At synge hvad vi mene:
