siger, at han bliver som en Løve, hvis man vil tage Madbiden fra ham. Altsaa, der er en hel Del Mennesker, som lever af det nuværende Venstreparties Pluralitet, og som vil være solgte, ifald denne Pluralitet bliver borte, idet de da ikke vil blive gjenvalgte til Storthingsmænd eller Statsrevisorer osv. og ikke vil kunne gjøre Regning paa dit og dat, som altid falder af.
Disse Ting, som jeg her har omtalt, regner jeg allesammen hørende med til det, som man kalder den politiske Situation, hvad der ellers er et meget tøieligt Udtryk, i hvilket man kan lægge ind ganske overordentlig meget. Dette Emne er imidlertid ikke paa meget langt nær udtømt, jeg kunde tale om det i timevis; men jeg vil endnu kun nævne nogle Ting, idet jeg haaber, at senere Talere vil fortsætte og supplere, hvad jeg har sagt. For det første er det den meget sørgelige Ting, at det virkelig er kommet saa vidt hos os, at Folk ikke har undseet sig for at sige noget saa usandt, som at Politik og Kristendom ikke have noget med hinanden at gjøre. Jo, Kristendommen har med alt at gjøre. Enten maa man helt ud og aabent bryde med sin Tro – og det vil jeg haabe, ingen her vil gjøre – eller ogsaa maa man sige, at Religionen maa være det, der behersker os i stort som i smaat; ellers kunde man først undtage en Ting, nemlig Politiken fra det Omraade, paa hvilket Tro og Kristendom skulde beherske os, og saa derefter med samme Grund undtage hvilkensomhelst anden. Jeg indser ikke, hvorfor ikke f. Ex. vor daglige Handel og Vandel, vort Kjøbmandskab, vore Forretninger fuldkommen lige saa godt skulde kunne undtages fra at staa under Religionens Herredømme, som Politiken, og jeg tror, at ingen saa let
