ene omfatter de 111 §er, og den anden Del kun omfatter en 5, den allersidste. Ja, hvis man kan udrive § 112 saaledes af Grundlovens Legeme, at den intet faar med de øvrige §er at bestille, da har Kongen ikke Veto, det er sandt, men saalænge § 112 i Grundloven er en Del af en levende Organisme, ligesom en Finger er en Del af Legemet, saalænge har Kongen absolut Veto. Hvis man nemlig vil gjøre sig den Umage at læse Grundloven, vil man støde paa flere §er, som vilde være aldeles meningsløse fornuftstridige, hvis de ikke, sammenholdt med § 112, gav Kongen absolut Veto. Man faar læse Grundloven i Sammenhæng og ikke tillade sig at rive enkelte §er ud af den; thi derved kan man faa frem de største Urimeligheder Førend vi begyndte dette Møde, havde jeg den Fornøielse at høre paa en Samtale, i hvilken jeg siden kom til at deltage, og hvor jeg til det yderste var enig i, hvad der blev sagt. Der blev sagt, at hvis man skulde tillade sig en saadan vilkaarlig Mishandling af andre Skrifter, andre Bøger eller endelig af den hellige Skrift selv, saa vilde man komme til at faa ud deraf alt, hvad man vilde; og der vilde ikke være den Synd, den Ugudelighed, som man ikke kunde forsvare med Bibelen selv, hvis man skulde tillade sig den samme Frihed i Bibelens Læsning og Fortolkning som man i et Ordsprog tillægger vor onde Fiende. Ligedan er det naturligvis med Grundloven. Grundloven lider, som alt menneskeligt Værk, af menneskelig Skrøbelighed, og den kan derfor misbruges, saasnart der kommer en Slægt, hvis Ledere ikke undser sig for at gjøre det. Overhovedet, ligesom man ikke har Fred længer, end Naboen vil, saaledes kan ingen Grundlov i Verden blive saa god og fuldkommen, at den kan beskytte Landet, naar
