Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/122

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Det var ved Tale paa vort Maal, ved Skrifter i vort Skriftsprog, at Norges Frihed og Selvstændighed blev forberedt og fuldbragt, saavidt Tale og Skrift af Nordmænd kunde udvirke det. Hvor var det norske Landsmaal dengang?

Den Lov, som danner Grundlaget for Norges Ret som selvstændigt Rige, er skreven paa det almengyldige norske Skriftsprog. Derfor kalder vi dette med fuld Ret det norske Rigsmaal.

Alligevel vover man at sige os, at Betegnelsen Rigsmaal er et uægte Varemærke, som skal fiffe op vort Skriftsprog. Dette siges af Mænd, som kalder sin nylavede Skriftsprogform for det norske Landsmaal, endda det hverken er Maalet her i Landet eller Maalet paa Landet her i Norge, men bare et Maal i Landet. Et Maal, som ingensteds tales uden af enkelte Maalkunstnere. Et Maal, som ikke bare for Byfolk, men ogsaa vel at mærke for Bønderne i mange af de folkerigeste Landsbygder er uden Sammenligning vanskeligere at forstaa end vort sædvanlige Skriftsprog. Dette Landsmaal har levet og det lever endnu mest paa Papiret. Det kunde med større Ret kaldes det norske Papirmaal.

Naar dette nylavede Landsmaal skal have den første Ret her i Landet, saa grunder slig Paastand sig paa Sammenblanding af Nutidsforhold med de Forhold, som gjaldt her i Landet et halvt Aartusind tilbage.

Denne nylavede Skriftform, som ikke var kjendt før 1850, er bleven til under Indflydelse fra den forældede romantiske Opfatning, at den mest gammeldagse Sprogform skulde være i Livet den ypperste.