Side:Peer Gynt.djvu/28

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


EN MAND

(i samtalen)
Faer hans var fordrukken, og moer hans er låk.

EN KONE

Ja, så får en ikke undres på at gutten blir et drog.
(Folkene går videre. Lidt efter kommer Peer Gynt frem; han er skamrød i ansigtet og kiger efter dem.)

PEER GYNT

(sagte)
Å, lad dem snakke!
De kan da vel ikke livet av mig rakke.
(kaster sig ned i lyngbakken, ligger længe på ryggen med hændene under hovedet og stirrer op i luften.)
For en underlig sky. Den ligner en hest.
Der er mand på med, – og sadel – og grime. –
Bagefter rider en kærringpå en lime.
(ler småt ved sig selv.)
Det er moer. Hun skælder og skriegr: dir bæst;
hejda, Peer! – (lidt efter lidt lukker han øjnene.)
Ja, nu er hun bange. –
Peer gynt rider først, og der følger ham mange. –
Hesten har sølvtop og guldsko fire.
Selv har han handsker og sabel og slire.
Kåben er sid og med silke foret.
Gilde er de, som ham følger i sporet.
Ingen dog sidder så stout på folen.
Ingen dog glittrer som han imod solen. –