Denne siden er ikke korrekturlest
- Neder står folk i klynger langs gærdet,
- løfter på hatten og glaner ivejret.
- Kvinderne nejer sig. Alle kan kende
- kejser Peer Gynt og hans tusende svende.
- Tolvskillingsstykker og blanke marker
- ned han som småsten på vejen sparker.
- Rige som grever blir alle i bygden.
- Peer Gynt rider tvers over havet i højden.
- Engellands prins står på stranden og venter.
- Det samme gør alle Engellands jenter.
- Engellands stormænd og Engellands kejser,
- der Peer rider frem, sig fra højbordet rejser.
- Kejseren letter på kronen og siger –
ASLAK SMED
- (til nogle andre, idet de går forbi hinsides gærdet).
- Nej, se da; Peer Gynt, det drukne svin -!
PEER GYNT
- (farer halvt ivejret)
- Hvad, kejser -!
SMEDEN
- (læner sig til gærdet og smågriner)
- Rejs på dig, gutten min!
PEER GYNT
- Hvad djævelen! Smeden! Hvad godt vil du?
SMEDEN
- (til de andre)
- Lunde-sviren hænger nok i ham endu.