Side:Peer Gynt.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ANDEN KÆRRING

Hun er rent fra sans og vid.
(råber opover)
Ejvind, Anders! Hej, kom hid!

EN MANDSSTEMME

Hvad er fat?

ANDEN KÆRRING

Peer Gynt har løftet
moer sin op på kværnetaget!
————————
(En liten højde med busker og lyng. Bygdevejen går bagenfor; et gærde skiller imellem.)

PEER GYNT

Der ligger Hægstad. Snart er jeg fremme.
(stiger halvt over; så betænker han sig)
Skal tro, hun Ingrid sidder ensom hjemme?
(skygger for øjnene og ser bortover)
Nei. Sendingsfolk myldrer tilgårde som myg. –
Hm, det er kanske rettest jeg vender.
(trækker atter benet til sig.)
Stødt så flirer de bag ens ryg,
og tisker, så det tvers igennem en brænder.
(går nogle skridt fra gærdet og river tankespredt i løvet)
Den som havde noget stærkt at drikke.
Eller den, som kunde gå uformærkt. –
Eller den, som var ukendt. – Noget rigtig stærkt
var bedst, for så bider latteren ikke.
(ser med engang ligesom forskremt omkring sig; derpå skjuler han sig imellem buskene. Nogle folk med sendingskost går forbi nedover mod bryllupsgården.)