Denne siden er ikke korrekturlest
Vi vil ej granske hjerter eller nyrer; –
- det er ej hverv for støv, men for dets styrer; –
- dog fri og fast det håb jeg taler ud:
- den mand står knapt som krøbling for sin Gud!
- (Følget skiller ad og går. Peer Gynt bliver alene tilbage)
PEER GYNT
- Se det, det kalder jeg kristendom!
- Slet intet, som greb ens sind uhyggeligt. –
- Ja, emnet, at være sig selv uryggeligt, –
- hvad præstens præken drejed sig om, –
- er også i og for sig opbyggeligt.
- (Ser ned i graven)
- Var det kanske ham, som hug sig i knogen
- den dag jeg lå på storhugst i skogen?
- Hvem ved? Hvis ikke jeg stod med min stav,
- på randen af denne åndsfrændes grav,
- så kunde jeg tro det var mig, der sov
- og sanddrømt hørte min pris og lov. –
- Det er rigtigt en vakker kristelig skik,
- at kaste et såkaldt erindringsblik
- velvilligt over den henfarnes dage.
- Jeg har intet imod, min dom at tage
- af denne værdige sogneprest.
- Nå, der er sagtens en stund tilbage,
- før graveren kommer og beer mig til gæst; –
- og, som skriften siger: bedst er dog bedst. –
- og iligemåde: den tid den sorg, –
- endvidre: tag ikke din ligfærd på borg. –
- Ja, kirken blir dog den sande trøster.
- Jeg har ikke skattet den synderligt før; –
