Denne siden er ikke korrekturlest
nu kender jeg dog, hvor godt det gør,
- at høre forsikkret af kyndige røster:
- slig, som du sår, du engang høster. –
- Sig selv skal en være; om sig og sit
- skal en kære sig både i stort og lidt.
- Går lykken imod, så har en dog æren
- af sit levnets førsel i samklang med læren. –
- Nu hjemad! Lad vejen falde brat og trang;
- lad skæbnen længe nok te sig spydig; –
- gamle Peer Gynt går sin egen gang
- og blir den han er; fattig men dydig.
- (Han går)
- (Bakke med udtørret elveleje. En sammenstyrtet kværn ved elevn; grunden opreven; ødelæggelse rundt om. Højere oppe en stor gård.
- Oppe ved gården holdes en auktion. Megen almue samlet. Drik og støj. Peer Gynt sidder nede på en grushoug på kværnetomten.)
PEER GYNT
- Atter og frem, det er lige langt;
- ud og ind, det er lige trangt. –
- Tiden tærer og elven skær.
- Gå udenom, sa'e Bøjgen; – en får så her.
EN SØRGEKLÆDT MAND
- Nu er der bare skrammel igen.
- (Får øje på Peer Gynt)
- Er her fremmedfolk og? Gud signe, go'e ven!
PEER GYNT
- Godt møde! Her er rigtig lystig idag.
- Er her barselgilde eller bryllupslag?
DEN SØRGEKLÆDTE