Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/108

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ak, Peer, det mod enden lakker;

jeg har ikke langt igjen.

PEER GYNT

(vrider på sig og går opover gulvet)
Se så! Fra det tuge jeg render;
jeg mente, jeg her var fri-!
Er du kold på fødder og hænder?

ÅSE

Ja, Peer; det er snart forbi. –
Når du ser mine øjne briste,
må du lukke dem varligt til.
Og s får du sørge for kiste;
men, kære, ladd den bli gild,
Å nej, der er sandt –

PEER GYNT

Ti stille!
Tidsnok at tænke på sligt.

ÅSE

Ja, ja
(ser uroligt om i stuen.)
Her ser du det lille
de levned. Det er dem ligt

PEER GYNT

(med et vrid)
Jeg ved, jeg har skylden.
Hvad gavner, jeg mindes derom?

ÅSE

Du!