Denne siden er ikke korrekturlest
Aften. En stokild brænder og lyser på skorsteinen. Katten på en stol ved sengefoden. Åse ligger i sendgen og famler urolig omkring på spredet)
ÅSE
- Nej, Herregud, kommer han ikke?
- Det dryger så inderlig langt.
- Jeg har ikke bud at skikke;
- og sige ham har jeg så mangt.
- Her er ikke stunder at miste!
- Så bråt! Hvem skulde det tænkt!
- Å, dersom bare jeg vidste
- jeg ikke har holdt ham for strængt!
PEER GYNT
- Godkveld!
ÅSE
- Vorherre dig glæde!
- Så kom du da, kære min gut!
- Men hvor tør du færdes hernede?
- Her er jo dit liv forbrudt.
PEER GYNT
- Å, livet får være det samme.
- Jeg måtte nu se hernede.
ÅSE
- Ja, nu står Kari tilskamme;
- og jeg kan gå bort i fred!
PEER GYNT
- Gå bort? Hvad er det du snakker?
- Hvor er det du agter dig hen?
ÅSE
