Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/109

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Nej, den fordømte fylden,

fra den var det ulykken kom!
Kære gutten min, du var jo drukken;
da ved en ej selv hvad en gør;
og så havde du redet på bukken;
det var rimlig nok, du var yr!

PEER GYNT

Ja, ja; lad den rægelen fare.
Lad dare den hele dag.
Hvad tungt er, det vil vi spare
til siden-en anden dag.
(Sætter sig på sengekanten)
Nu, moer, vil vi sammen snakke;
men bare om løst og fast, –
og glemme det vrange og skakke,
og alt, som er sårt og hvast, –
Nej, se da; den gamle katten;
så den er ilive endnu?

ÅSE

Den bær sig så stygt om natten;
du ved, hvad det varsel, du!

PEER GYNT

(afbøjende)
Hvad er her for nyt i bygden?

ÅSE

(smilende)
De siger, her findes etsteds
en jente, som stunder mod højden –

PEER GYNT

(hurtigt)