men ingen Englændere lod sig see, og vi kom i god Behold til Brevig.
10de Juni.
Som sædvanligt aflagde jeg i Formiddag Visiter hos dem, jeg troede at skylde saadan Høflighed. Mit fordums Hjem, Præstegaarden,[1] maatte jeg gaae forbi, da Capellanen Rynning[2] med Kone i de Dage var reist østerpaa, for at forsøge om Nepotismen ei kunde virke noget til hans Forfremmelse, da han er en Broder af Bispens Svigersøn. I min Tid, længe før og en god Stund efter den, var dette Præstegjelds Geistlighed et Mønster paa broderlig Samdrægtighed. Det er nu forbi. Rynning og Steenbuch[3] leve i megen Kiv; de have hver sit Partie, Rynning dog uden Tvivl det større. Nogle lastede dem Begge, men Begge rostes af Ingen. – I Eftermiddag kjørte jeg til Porsgrund, og tog ind til Jørgen Aall.
11te Juni.
Det var ingen „bedrøvet ellevte Juni“; det var vel i det Hele den gladeste Dag, jeg har havt, siden jeg forlod Christiania. Fuglesang vakte mig af en rolig Morgenslummer (en Canariefugl hang i mit Værelse) og ved Theebordet mødte mig Fader, Moder og Børn fra 18 til 3 Aar, alle fuldkommen efter mit Hjerte. Jeg kjender intet Hjem, hvor Mand, Kone og Børn i sandere Forstand ere alt for hverandre, hvor det huuslige Samfund udgjør et skjønnere, mere
- ↑ Pavels var resid. Cap; til Eidanger 1793–1796 og boede som saadan i Brevig.
- ↑ Fred. Benj. Kraft Rynning, † som Sognepræst til Moss 1836 (Forf. Lex.). Broderen Erik R., Sognepræst til Strøm (Odalen), var gift med Pauline Bech.
- ↑ Johan Erik S., Sognepræst til Eidanger. Erlandsen, Thj. St. Geistl., S. 151.
