harmonisk Heelt end dette. Saaledes kjendte jeg dem allerede i deres og mine Ungdomsdage, saaledes saae jeg dem igjen for 11 Aar siden, saaledes fandt jeg dem igjen nu i end høiere Grad. Da vi havde spiist Frokost, kjørte Jørgen Aall[1] og jeg til Borrestad. Jeg behøver nok ikke for nogen af Jer, kjære Venner, at beskrive den elskværdige, jovialske Jacob Aall. I kjende ham jo alle, og begribe altsaa, at det var os ingen liden Glæde at faa ham overtalt til at spise Middag med os, uagtet han til Aften ventede Kammerherrer og Kammerherreinder, Frøkener og Baroner, som fra Nord og Syd skulde strømme sammen for at mødes paa Borrestad. – Blandt Gjæsterne til Middags var Præsten …[2] Det er bekjendt, at snart jeg, snart Liebenberg, snart Clausen eller hvo, der har udgivet en Samling Religionstaler, prædiker gjennem hans Mund for Porsgrunds Indvaanere. Hans Omgangstalent har sine gode Sider, hans Tone er fri, anstændig og godmodig, men der er dog strax i første Øieblik et je ne sais quoi, som frastøder, og det bortviger ikke ved nærmere Bekjendtskab. Hans altfor store Lyst til Selskabelighed og in specie til den legemlige Æden holder man sig op over. Han skulde idag holde en Brudevielse Kl. 3 i vestre Porsgrund, men da vare vi nylig komne tilbords, og han kunde ikke føre det over sit Hjerte at gaae bort, før Kalvestegen var kommen frem, og da havde Brudeparret vel ventet halvanden Time.
12te, 13de, 14de Juni.
Jeg kan gjerne slaae i Hob de 16 Mile og de sidste halvtredie Dage, for hvilke jeg her har at aflægge Regnskab. Ingen mærkelige Glæder eller Gjenvordigheder mødte mig.
