saa hen til Maaltidets Ende, da han, istedetfor at takke sin Moder for Maden, tog hende i Næsen og bukkede hende ned mod Gulvejt, saa at Blodet strømmede ud af den. To Dage efter var hun død. Det skal være bestemt sandt; Aall i Porsgrund, hos hvem jeg skriver dette, bekræfter det.
Grøgaard viste mig, inden jeg reiste, et Udkast til en Religionslærebog, han har udarbeidet, egentlig for sine Børn, men tænker dog nok og at meddele Publicum den. Jeg meddelte ham et Par Indvendinger, men maatte iøvrigt billige hans Plan. – Ved Frokosten indfandt sig den personelle Capellan Hr. Top,[1] efter Sigende det bedste, men ogsaa et af de taabeligste Mennesker paa Guds Jord. „Capellanen vor er saa uskyldig“, sige Bønderne.
Denne Dags Reise var lidet behagelig. Forbudet var kommet for seent afsted, saa at jeg indhentede det, Veiene vare bakkede og Egnen ensformig, Hestene maadelige og Sadlerne usle; jeg fik saadan Lede for Ridningen, at jeg gik den sidste Miil fra Fjære Kirke til Helle, hvorfra toges Skyds til Vands ned ad Øiestad Elven til Arendal.
7de Juni.
I Følge med min Svigerfader[2] gik jeg i Kirke og hørte Provst Krog.[3] Han gav idag Anvisning mod overdreven Sind og Hu til Verden, og sagde adskillige gode Ting, men ellers var Prædikenen tør og havde lidet, som fængslede Opmærksomheden, hvilken han ellers gjorde sig Umage for at vække. Saaledes begyndte han a la Bastholm: „Jeg træder idag op,for at advare Eder mod en af Eders Slægts far-
