ogsaa Spisekammerreqvisiter, men ingen betydelig Bogsamling. Rector Amberg[1] er vist en meget brav Mand, men neppe af dem, der tage sig meget ivrig af Undervisningen. I hans Selskab var jeg inde i Kirken, som er aldeles uforandret, som da jeg forlod den 3die Søndag efter Paaske 1785. Det eneste nye, jeg fandt der, var Hr. Wergeland i Atlaskes Kjole. Jeg vexlede et Par Ord med ham; han er mig sagtens gram over min Recension,[2] kan jeg tænke. Ellers skal han være meget melancholsk over de Modstandere, der have reist sig mod ham, og paa sin Ordinationsdag yttrede han det Ønske for en Collega, at han aldrig havde skrevet Mnemosyne. – Provst Engelhardt[3] var mig bekjendt fra min forrige Christianssandstour og det norske Selskab. Det er ret en særdeles godlidende ung Mand, kun fradømmer man ham alt Talent for Prædikestolen. Endelig var jeg hos Generalmajor Tobiesen, en meget oprigtig Ven af min afdøde Stiffader. Han havde samme Skjæbne som min Fader, at afskediges i sin høie Alderdom uden Ansøgning og uden Udmærkelse i Hæder eller Indtægt, og var dog ogsaa en saare hæderlig gammel Officeer, i Aandscultur endog over min Fader. Æren er næsten Krigerens eneste Løn paa hans møisomme Bane. Skal han da nu som Olding, efter mere end et halvt Aarhundrede at have baaret Dagens Byrde og Hede, og baaret den troligen, afskediges paa en saa lidet ærefuld Maade, at man aldrig byder en anden Embedsmand,
- ↑ Til de om ham i Haldorsens Forf. Lex. anførte Henvisninger kan ogsaa føies Rahbeks Erindringer, III, S. 328, samt P. B. Lassens Beretning om Stiftsstaden Christianssand, Chr.sand 1883, S. 181–183.
- ↑ Pavels var en af Censorerne over de til Selsk. f. N. V. indkomne Skrifter om et Universitet i Norge.
- ↑ P. B. Lassen, l. c. S. 117 fg. Han forlod Norge 1822.
