og nu siger man dog, at denne Vei atter skal sløifes, thi Hr. Kammerraad Heiberg er ikke længer Foged.[1] Paa hiin Side af et Færgested blev Egnen smuk: Løv- og Barskov, Ager og Eng, Elve og Ferskvande og pene Bondehuse i yndig Afvexling, og saa vedblev indtil Gjæstgiveriet Vigeland, som jeg uden Betænkning tør kalde det første af alle Gjæstgiverier, jeg kjender i Norge, idetmindste paa Landet. Alle Beqvemmeligheder nyder den Reisende i høi Grad, og penere Sovekammer og bedre Seng har jeg neppe fundet i nogen Præstegaard. Og med alt dette er Betalingen overmaade billig.
2den Juni.
Idag har jeg i temmelig varmt Veir redet 6½ Miil, har altsaa efter min Maade udstaaet temmelig Strabads. Blandt Dagens Reisebegivenheder anmærker jeg iøvrigt kun, at man paa Gjæstgiverstedet Vatne overlod det til mig selv, om jeg vilde have Rom, fransk Brændeviin eller Aqvavit, men derimod ikke eiede andet Brød end Havre-Fladbrød.
3die Juni.
Christianssands Latinskole, blandt hvis Peblinge jeg henhørte i halvtredie Aar, var det mig umuligt at gjenkjende. Den var meget forandret, men jeg kan just ikke sige mærkeligen forskjønnet. Store skyggefulde Træer, som stode udenfor den, ere borthuggede, hvorved Værelserne rigtignok ere blevne lysere end før. Ogsaa læste de tre nederste Classer før i eet Værelse, og kun Mesterlectien var afdeelt fra de øvrige. Nu har hver Classe, som billigt, sit særskilte Værelse, men ingenlunde som de i Christiania; et af dem er endog tillige Sovekammer. De have og et Auditorium og et Bibliothek; paa det førstes Gulv laae Rug; i det sidste var
- ↑ Gabr. Martin Heiberg, se D. Thrap, Familien Bonnevie, 2. Udg. S. 52.
