kom jeg da til Lund Præstegaard og overraskede Schive[1] meget behagelig. Han er Ridder, men hverken han eller nogen anden veed hvorfor. Blandt de udmærkede Mennesker kan han i ingen Henseende regnes. Endog sin Attestatslærdom har han, hvis ikke alle Julemærker slaaer feil, saa temmelig udsvedet. Imidlertid fandt jeg iaften ret megen Fornøielse i hans Selskab, og den langt tarveligere Beværtning krydredes ligesom paa Helleland af Verts og Vertindes glade Ansigter og sande Gjæstfrihed.
26de Mai.
I Farsund tog jeg ind hos min gamle Ven Gabriel Lund[2] den yngre, Stedets fornemste Kjøbmand .Han var Student og havde begyndt at studere Theologie, men forlod som flere Lemmer af denne store vidt udbredte Kjøbmandsfamilie Videnskaben og hyldede Mercurii Fane. Manden er endnu, hvad Ynglingen var: ædel og interessant. Hans indvortes Menneske er, saavidt jeg kan mærke, uforandret, som det var for 16 Aar siden i Kjøbenhavn; det udvortes derimod har lidt en stor Forandring, da han til sin anseelige Høide har faaet en næsten monstrøs Corpulence. Han har en Kone, liden af Væxt, men ligesaa feed idetmindste som han; det er min Troe et drøit Ægtepar. I samme Huus, hvor hans Fader Jochum Lund, i sin Kreds ikke mindre bekjendt for sin Virksomhed og Luxus end John Collett i sin, lod opbygge og indrette for begge sine ældste Sønner, boer den anden Broder og Compagnon, Ebbe, ogsaa meget feed og meget godlidende.
- ↑ Søren Martinus Schive, † 1827 som Sognepræst til Ringebo (Forf. Lex.).
- ↑ Eidsvoldsmanden Gabr. Lund, tilsidst Postmester i Throndhjem († 1831). Han blev 1792 Student (Pavels’s Autobiogr., S. 192 fg.) og havde gode Kundskaber. Se om ham og hans Familie Const. Flood, Listerlandet, 2. Udg., Chr.a 1876, S. 103–108.
