I Provst Reiner[1] paa Helleland fandt jeg en munter, gjæstfri og fornuftig Mand, i hvis Selskab Eftermiddagen og Aftenen henrandt overmaade behageligt. Han er en bemidlet Mand, ugift og børnløs. At modtage og herligen beværte Reisende er hans største Glæde, derover besøges og hans Huus som et Vertshuus og ingen honet Reisende gaaer hans Dør forbi.
24de Maj.
Da Tiden kom at min gamle Provst skulde gaae i Kirke, reed jeg afsted, og kom i Begyndelsen gjennem de skjønneste Egne, jeg har seet vestenfor Lindesnæs. Længere frem blev det stygt og ensformigt; tilsidst kom jeg gjennem en trang Dal, Drangsdalen kaldet, hvor Vei er anlagt for at undgaae den saakaldte Skydalshei, en yderst interessant Situation, som mindede om de Leirdalske og Gudvangske. Saa
- ↑ Perfonalhist. Tidsskr., VI, S. 128; Fru G. Kiellands Erindringer fra mit Liv, S. 39; P. Hansens Archiv for Skolevæsenet i Chr.sands Stift, I, S. 57.
hans Erindringer fra denne Reise. Anonymen omtaler nemlig den „bakkede og vilde Vei fra Egersund til Helleland“, hvilken han netop siger sig at have befaret „i det svære Aar 1812 midt i Mai Maaned“, og han omtaler endvidere de Birketræer, som han saa underveis, altsammen Ting, der gjenfindes i nærværende Reisebeskrivelse. Hvad der kunde tale imod denne min Formodning, skulde være, at Pavels ikke i sin Dagbog for 1816 (i det mindste ikke i den bevarede og trykte Del deraf) omtaler sit Forfatterskab til Artikelen; men han lader dog et halvt Aarstid tidligere (30te Juli 1815) falde en Bemærkning om, at han kunde have Lyst til at give et ironisk Indlæg i denne Discussion. Pavels havde forøvrigt en Gang før været i Egersund (i 1794) og ogsaa ved den Leilighed fundet Egnen „fæl og trist“ (Autobiographi, S. 135–136). Gjennemlæser man Artikelen i Nationalbladet, vil man ogsaa finde det mindre sandsynligt, at en Indvaaner af Egersund paa en saa usympathetisk, ja ligefrem haanlig Maade, som Tilfældet er, skulde have skildret sit Hjemsted. Nansen ansattes ogsaa først 1813 i Egersund.
