Side:Pavels - Dagbøger for Aarene 1812–1813.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
– 30 –

23de Mai.

Endnu til igaar var jeg i Tvivl, om jeg skulde gjøre den slemme udenskjærs Tour forbi Soggendal og Hitterøe, men min Verts Raad bestemte mig fuldkommen, idet han ei aleene som de andre afmalede mig Farten som yderst ubehagelig i Søegang, men ogsaa gjorde mig opmærksom paa, at man paa saadan lang Reise i aaben Søe ingenlunde var sikker for engelske Krydsere hvem det i disse havnløse Farvande var fast umuligt at undgaae. Jeg leiede altsaa Baad til Egersund, og reed derfra en evig lang Miil gjennem vilde, fæle Egne, over store glatte Stene, op og ned ad steile Bakker til Helleland Præstegaard. I denne Udørken saae jeg imidlertid udenfor et ualmindelig peent Bondehuus, ventelig i Lye for Nordenvinden og ligefor den varmende Sol, to Birke, de første Træer (om Buske taler jeg ikke), som jeg i Aar har seet, hvor Knopperne havde udfoldet sig til Blade.[1]

  1. Som bekjendt er det et meget udbredt Sagn, at Sorenskriver Nansen, der boede i Egersund, paa 1ste ordentlige Storthing under Debatterne om Stedet for Norges Banks Hovedsæde skulde have ladet falde de Ord: „Jeg foreslaar, at Banken skal være i Egersund, det er en kjøn lille By, og der bor jeg.“ Fortællingen, der ogsaa har fundet Veien til den historiske Literatur (.Fr. Hammerichs „Hans Nansens (ɔ: Præsidentens) Levnet“ i Dansk historisk Tidsskr., 3. R., 1, S. 259), har imidlertid ingensomhelst factisk Hjemmel. Den er Udentvivl opstaaet derved, at netop medens det samme Storthing var samlet, og man (i Pressen) ivrig drøftede det Spørgsmaal, om ikke Universitetet burde flyttes fra Christiania til en mindre By, fremkom der i Nationalbladet (8de Februar 1816, 2. Hefte, S. 86–92) et ironisk Forslag om, at Egersund burde være Universitetsstad. Bank og Universitet ere da blevne forvexlede i Traditionen. I Krafts Forfatter-Lexicon, udg. af Chr. Lange, findes anført (S. 464), at Nansen „antages“ at være Forf. af dette Stykke (hvilket i Lexiconet citeres unøiagtigt). Der er imidlertid i Stykket flere Ting, der i en paafaldende Grad pege paa Pavels, og som derfor have bragt Udg. paa den Formodning, at Artikelen er fremkaldt af