Hopp til innhold

Side:Pavels - Dagbøger for Aarene 1812–1813.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
– 24 –

Den rige Provst Lassen paa Gran tracterede med Øl, og her er den tredie bergenske Præst, hos hvilken jeg til simpel Frokost har drukket Madera.

Reisen fortsattes først paa Baad til Øhlen, og derfra spadserede jeg 3 Fjerdingvei til Sandeid. Under mit Ophold der hørte jeg af de meget skikkelige Bønderfolk, at deres nye Præst,[1] Hr. Cordsen, hverken første eller anden Pintsedag kunde prædike, fordi han var – fuld! Zetlitz var hans Formand. Han drak aldrig ene, sagde de, men kaldte til sig Matroser, naar intet andet Selskab var at faae. Ogsaa hans Formand drak. „Det er underligt med os“, sagde de, „vi kan næsten ikke mindes den Tid, at vi jo havde en Præst, som var forfalden til Drik.“

Det gik nu atter til Baads til Stavanger, hvor jeg aflagde Visit hos Agent Kjelland, og selv uforskyldt fik to Visiter, begge mig aldeles ubekjendte Mænd: Sognepræsten, Provst Støren, der fast han er Kjøbstadpræst og har engang været Stiftsprovst,[2] saae ud som det livagtige Guds Ord fra Landet; og Præsten til Rennesøe, Hr. Oftedahl,[3] en yderst fiin og elegant Mand, som jeg kun kan sammenligne med Prof. Brorson i Kjøbenhavn eller Dr. Neumann i Asker, iøvrigt her i Egnen berømt som Taler, hvorfor og Stavanger Præster, i grundet Følelse af deres Ringhed og Ubeqvemhed til at sige noget om det norske Universitet, fik ham til at holde Tale 11te December. Begge Mænd syntes ellers, hver i sit Slags, at være heel agtværdige.

  1. Til Vigedal i Ryfylke.
  2. I Christianssand. Henrik Eilert Støren døde 1822 i Stavanger. Se om ham A. Erlandsen, Biogr. Efterr. om Geistligheden i Throndhjems Stift, S. 493–494.
  3. Laurentius Andr. Oftedahl, Eidsvoldsmand, † 1843 som Sognepræst til Eker D. Thrap, Bidrag til den norske Kirkes Historie i det 19de Aarh., S. 322 fg.