Side:Pavels - Dagbøger for Aarene 1812–1813.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
– 28 –

tilstaae, at hos ingen af vore Bergensere enten Spil eller Sang kunde kaldes maadeligt, end sige slet, og havde blot Commandanten (Bøschen) været fastere i sin Rolle, og Slutteren (Henr. Meyer) udført sin paatagne martialske Charakteer med lidt mindre Carricatur, vilde jeg seet Stykket med sandeste Fornøielse. Begges Sang var uforbederlig. Det unge Pars (Apotheker Bulls og Jfr. Monrads) Syngestemmer vare meget gode, skjøndt mindre udmærkede end hines; derimod var deres Spil fortrinligt, fornemmelig Bulls. – Over Gert Westphaler fornøiede jeg mig ikke halv saa meget. Det er sandt, Hovedrollen blev ypperlig spilt af Overkrigscommissair Mohr (Lindgreen spiller den ikke bedre), men de andre Roller – ja de ere rigtignok utaknemmelige, men de havde heller ikke her det ringeste at takke for. Jeg traf en Mængde Mennesker, som jeg kjendte og talte med, og gjorde to nye Bekjendtskaber: Justitsraad og Borgermester Lund,[1] der i Cultur meget udmærker sig for Christiania Borgermester,[2] og en gammel Kjøbmand Sagen, Digterens Fader, der synes ved sin Søn at have faaet mere Kjendskab til og Smag for Litteraturen end ellers er almindelig hos Bergenserne, især af Handelsstanden.

8de Mai.

Istedetfor at gaae i Kirke, læste jeg en Prædiken for min Moder: min egen om Trøst ved Venners Grave. I den Anledning førte vi en lang Samtale om det tilkommende Liv, især Venners Gjensyn, og det rørte og glædede mig at høre, hvor lyst og fornuftigt hun tænkte herom. Vi vare begge enige i, at naar man vil philosophere over den Sag,

  1. Justitsraad Johan Mich. Lund, † 1824, Forf. af Øvre Thelemarkens Beskrivelse.
  2. Nicolai Diderik Osterhaus, † 1822.